Vi lancerer vores nye tiltag: ”Mød en kunde”. Her besøger vi en IT-direktør eller -projektleder i en større virksomhed for at forstå dem som potentiel kunde og høre om et konkret digitaliseringsprojekt.

Første gang hører vi om, hvordan to lokale virksomheder arbejder med softwarerobotter til procesautomatisering.

I Silkeborg Kommune gjorde robotterne deres indtog i foråret. Projektleder Nicolai Eisenreich Mortensen og robotic process automation-konsulent Niels Brinck Knudstorp og Kristian Risager Larsen viser kommunens softwarerobotter. Hør om, hvordan projektet blev sat i gang, se en robot arbejde med sagsbehandlingen og tal med om projektets udfordringer – bl.a. med at finde nye cases med automatiseringspotentiale.

Fra Jyske Bank vil proces- og robotudvikler Steffen Odby Post Jespersen fortælle om, hvad der sker i finanssektoren på området, og hvilke projekter, de har i søen.

Tilmelding via Outlook eller af gæster her.

Tid og sted:

Fredag 7. september kl. 8.00-10.30 hos Silkeborg Kommune, Lokale C118, Søvej 1, 8600 Silkeborg (gå ind ad hovedindgangen, og op på 1. sal, hvor vi er i det store, sydvendte lokale).